SEO-strategi - Linkbuilding | Få styr på outreach | Lemon Marketing

    • Home
    • blog
    • SEO-strategi | Outreach & Linkbuilding

Ingen SEO-strategi uden outreach og linkbuilding!

Transskription:
Intro
Hej og velkommen til Lemon Marketings videokanal. I dag bliver rigtig, rigtig spændende. Jeg tror faktisk det bliver mere spændende end vores seneste video, hvor vi gennemgik vores SEO-strategihjul og de fem faser du skal være opmærksom på, for at arbejde strategisk med SEO.
Grunden til, at det bliver mega spændende er fordi vi skal snakke om outreach. Det er alt, hvad der foregår på denne side af tavlen. Vi tager dig igennem nogle elementer, som du skal være opmærksom på, i forhold til at få indsigt i, hvordan jeres bureau arbejder med linkbuilding. Outreach, den dag i dag, er måske stadig den disciplin inden for SEO, der er sværest at få indsigt i, i forhold til, hvor meget værdi det giver for jeres domæne. Måske så undrer du dig over, hvorfor vi snakker SEO-strategihjulet igennem, og så tager dig igennem outreach i vores anden video. Det er egentlig af den simple årsag, at min finmotorik ikke har udviklet sig siden fjerde klasse. Jeg tror faktisk, at min datter på fire år tegner pænere end jeg gør. Det er min søde kæreste, der har tegnet tavlen op. Og fordi det står så flot, er det oplagt vi tager dig igennem linkbuilding og outreach-delen inden vi vasker tavlen ren og begynder på nogle af alle de andre elementer i vores SEO-strategihjul.

Så hæng med. Citronerne tager dig igennem det hele.

Jeg lavede lige en kort testvideo for at se, hvor lang tid det tog at gå igennem alt indholdet på tavlen og det løb op i mere end 13 minutter. Så jeg skærer helt ind til benet og trækker essensen ud af den testvideo og så må vi se om ikke vi kan klare det på under 13 minutter. I skal også være i live i forhold til at komme igennem hele videoen.

 

Outreach og linkbuilding

Målet med outreach er linkbuilding – at skaffe links fra eksterne sider; altså fra andre domæner. Det er en krævende disciplin at få de rigtige links – og hvad er et rigtigt link?
Vi går mere i dybden, i en senere video, med hvor linket skal placeres i strukturen osv. Ganske kort fortalt: Få do-follow links og få links fra troværdige sider.

Hvorfor er linkbuilding vigtigt?
Jamen. Historisk set – og ganske kort fortalt – da Google lancerede deres algoritme og deres søgemotor, der vurderede de sider og domæner i forhold til Google Page Rank. Og igen ganske kort fortalt: Google Page Rank gik fra 0 til 10 og måden Google gik ind og vurderede, hvor høj en page rank et domæne skulle have, gik den ind og tog summen af backlinks og refererende domæner og ud fra den matrice vurderede Google, hvor troværdig din hjemmeside var – eller hvor høj Page Rank din hjemmeside havde.

Den dag i dag er Google gået væk fra Google Page Rank. Jeg snakker selv om troværdighed. Det gjorde Google ikke dengang. Den så udelukkende på antallet af backlinks og refererende domæner. I dag er matricen meget, meget større. Matricen i dag omhandler blandt andet om din side er mobilvenlig (om den er responsiv), hvor hurtig den er. Om den har en social identitet – om den har Facebook og LinkedIn. Hvor mange følgere du har. Den går også ind og vurderer på din sides onsite performance. Bouncer brugere med det samme de kommer ind på hjemmesiden eller bliver de og engager med din hjemmeside? Og ikke mindst: Har du det rigtige content?

Når vi snakker outreach linkbuilding er det igen med fundament i vores SEO-strategihjul. Denne video er lavet under forudsætning, at I har styr på jeres onsite, jeres keywordanalyse (søgeordsanalyse) og jeres tracking. Det skal I lige have in mente – det vender vi tilbage til i nogle senere videoer.

Googles matrice, da Google blev født, omhandlede udelukkende domæner og backlinks. Det fylder i dag stadig en kæmpestor del i Google algoritme – som sagt, så fylder det mindre og mindre, men det fylder stadig rigtig meget.
Hvis du navigerer i et marked med stor konkurrence, så fylder det mere end, hvis du navigerer i en niche-branche. Det er altså nemmere ud fra de andre punkter i matricen at ranke højt på Google. Når du så skal ud og købe links eller skaffe links, hvad er det så du skal være opmærksom på?

Akserne: Relevans og Domain Rating

Det er egentlig dét, som matricen heroppe prøver at kortlægge. Ud fra en DR (Domain Rating) og ud fra en relevans. Her snakker vi om andre domæner og hvordan du kan monitorere og måle værdien af de har links.
DR står for domain rating. Det er taget ud fra ahrefs.com’s matrice. Den kører fra 0-100. Relevansen er, i hvor høj grad er det domæne du får et link fra relevant i forhold til indholdet på dit eget domæne.
Ganske enkelt. Hvis du sælger sko og du får et link fra en hjemmeside som beskriver sko – så får du altså mere linkjuice over på dit domæne og højere troværdighed end, hvis du får et andet link fra et andet domæne som omhandler… Skraldespande. Eller noget i den dur. Der vil simpelthen ikke være noget relevans mellem de to ting og det går Google ind og ser på når den vurderer, hvor meget linkjuice der trækkes med over til dit domæne.

Hero Links

Relevansen kører fra 0 til 100 og det samme gør DR. Når vi har en matrice med to akser, så er det nemt at inddele den i kvadranter. Den første kvadrant, som er den vigtigste kvadrant er: Hero links.
Det er links, som har en DR på over 50 og en relevans på over 50. Det er samtidig de sværeste links at få og det kan være nødvendigt at gå ud og købe links for at skaffe hero links. Så snart du går ud og køber et link, så husk at gør opmærksom på, at der skal stå sponsoreret indhold i det indlæg, som ligger på det andet domæne og linker til jer. Ellers bryder I dansk lovgivning. Hero links er domæner med høj, høj troværdighed. Det kan typisk være nyhedssider eller Wikipedia. Nogle objektive medier, som har rigtig meget trafik og som også selv har rigtig mange indgående links.

God linkbuilding

Den næste kvadrant er en DR fra 15-50 og en relevans der er lidt mindre. Det er typisk her forums ligger. Hvis vi tager udgangspunkt i dit domæne, som sælger sko, så findes der rigtig mange forums som går ind og vurderer sko og snakker om sko. Her kan du, som forhandler af sko, gå ind og se på, hvad der ligger af forums i denne kvadrant og hvor giver det mening for mig at ytre min mening. Et eksempel kunne være, hvis I har noget andet læder end nogle af jeres konkurrenter, at I går ind og skriver lidt om det her læder og hvorfor jeres sko er de fedeste sko i hele verden. Får et link over på jeres landing page, hvor i selvfølgelig definerer og skriver yderligere information om det her stykke læder, som i har. Alt dette er med til at styrke jeres domænes troværdighed.
Vi har PBN (privat blog netværk), som også typisk har en DR på 15-50 – nogle forums har en DR på over 50 – men PBN fra 15-50. Typisk så har man den fordel igennem PBN – som i øvrigt står for privat blog netværk – at man selv kan gå ind og definere, hvad det er for noget content man gerne vil have produceret og linket til. Der er den ulempe, at stort set alle blog netværk tager penge for de her links. Denne matrice kan være med til at synliggøre, hvor meget i giver for de enkelte links og, hvordan i kortlægger det i forhold til jeres relevans. Det giver jer pludselig et redskab til at kunne gå ud og forhandle en pris i forhold til, hvis I har givet tusind kroner for et link her med en høj DR og en høj relevans – jamen så er det her link, som ligger lidt længere nede på akserne ikke helt så meget værd. Og det skal I udnytte. Selvfølgelig!
Alt, hvad der ligger i feltet under 15 DR; lad være med at bruge alt for meget tid på det. Hvis I kan skaffe nogle links fra domæner, der ligger under 15, så gør det endelig, men lad være med at bruge tiden her. I får klart mest værdi af at se på de domæner, der ligger højere oppe i DR og væsentligt højere oppe i relevansen i forhold til jeres domæne.

Ranking går ned – Trafik går op

Alt jeres arbejde med at skaffe backlinks har en stor påvirkning på, hvordan Googles algoritme læser jeres side, i forhold til ranking på Google. Des flere kvalitets backlinks i har fra relevante domæner, des større synlighed. I takt med, at jeres ranking over tid stille og roligt vil være nedadgående. Så vil jeres trafik være tilsvarende opadgående over tid.
Når I går ind og vurderer, i hvor høj grad i er lykkes med jeres outreach og jeres SEO generelt, så gå ind og vurdér mængden af organisk trafik med seneste år – og ikke seneste periode. Der kan være sæsoner, som går ind og påvirker, at man ikke kan sammenligne seneste periode, så gå derfor altid ind og kig på seneste år. Igen. Vi kommer tilbage til det i en senere video – mængden af trafik har i princippet ikke noget værdi. Mængden af trafik har først værdi, når brugeren går ind og gør det, vi gerne vil have den til.
Ringer brugeren til os?
Skriver brugeren en mail?
Den vej igennem kan i gå ind og se om de givne søgeord i princippet er relevante eller om I bruger jeres tid og kræfter det forkerte sted.

Det var alt for nu. Jeg håber i nød det. Skriv en kommentar i kommentarfeltet. Så svarer vi på den. Vi ses derude. Hej igen!